Om mig

Erfaring, du kan trække på.

Bag Online Sagsbehandling står mere end 10 års erfaring fra ejendomsmæglerbranchen og flere års erfaring med ekstern sagsbehandling for forskellige mæglerforretninger.

Portræt
  • Uddannet ejendomsmægler
  • Certificeret køberrådgiver
  • Syn- og skønsmand
  • Tryghedsmærket fra DE

Jeg er uddannet ejendomsmægler, certificeret køberrådgiver samt syn- og skønsmand og har mange års erfaring med sagsbehandling, tinglysning og berigtigelse.

Jeg har arbejdet på tværs af flere mæglerkæder og mæglersystemer og er derfor vant til hurtigt at sætte mig ind i nye arbejdsgange og måder at drive forretning på. Jeg er superbruger i Mindworking, C&B og RealEquity.

Gennem årene har jeg ofte taget mig af de komplicerede handler, de uvante problemstillinger og de sager, der ikke lige passer ned i standardskabelonen. Her gør erfaring, viden, struktur og et godt juridisk overblik forskellen.

For mig handler god sagsbehandling om mere end dokumenter og deadlines. Det handler om overblik, ansvarlighed, tilgængelighed og om at få sagen korrekt og effektivt i mål.

Når du sender en sag videre, skal du kunne slippe den med ro i maven – og bruge tiden på kunderne og det næste salg.

Line Skovgård Kristensen

På kontoret

Systemer

Kendskab til branchens værktøjer.

Jeg er superbruger i de systemer, de fleste mæglerforretninger arbejder i, og kan derfor arbejde direkte i dit eget setup fra start. Ingen oplæring, ingen dobbeltarbejde.

RealEquity

Lad os tage en snak

Skriv til Line Send en sag